Kundeansvarlig / servicekonsulent hos TopCall (fuldtid)
Vi søger en kundeansvarlig med struktur, empati og blik for den gode dialog.
Har du flair for at tale med mennesker – og lyst til at sikre, at vores kunder får det maksimale ud af vores services?
Vi søger en kundeansvarlig med struktur, empati og blik for den gode dialog.
Om TopCall
TopCall er en dansk virksomhed med base i Næstved. Vi hjælper virksomheder og offentlige myndigheder med professionel telefonpasning og kundeservice – på dansk og i høj kvalitet.
Vi kombinerer venlighed, teknisk overblik og klar kommunikation, så vores kunders opkald bliver besvaret korrekt og professionelt – hver gang.
Vi har eksisteret i mange år og er i dag et stærkt team med receptionister både i Danmark og på vores kontor i Málaga, Spanien. Vi arbejder tæt sammen og har fokus på kvalitet, kundetilfredshed og gode relationer.
Hvad går jobbet ud på?
Din opgave er at holde tæt kontakt med vores kunder og sikre, at de er glade og trygge ved samarbejdet. Du ringer ud, stiller spørgsmål, lytter og noterer. Vi bruger svarene til at blive endnu bedre – og til at invitere glade kunder til at anmelde os og måske henvise andre.
Du refererer direkte til TopCalls direktør og får en central rolle i at videreudvikle vores kunderejse og relationer.
Dine vigtigste opgaver:
- Kontakte kunder og gennemføre servicetjek via telefon
- Lytte til feedback og notere det struktureret i vores system
- Invitere glade kunder til Trustpilot-anmeldelser og opfordre til henvisning af andre firmaer
- Hjælpe med justering af scripts og services
- Bidrage til, at vi hele tiden bliver lidt bedre
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med kundeservice eller support
- Er venlig, grundig og god til at lytte
- Taler og skriver flydende og klart dansk
- Er systematisk og har styr på detaljer
Hvad får du?
Et job med mening og gode samtaler. Du bliver en vigtig del af vores udvikling og får en rolle, hvor din indsats hurtigt kan mærkes.
Vi er et lille, tæt hold – og det er os med de glade stemmer.
Arbejdssted er i Næstved – og vi har god kaffe. Altså virkelig god kaffe. Bare spørg dem, der ikke drikker den.
- Lokationer
- Næstved

Næstved
Om TopCall
Den magiske formel bag vores receptionisters glade stemmer er, at de elsker deres arbejde. Ganske enkelt fordi de hver dag – støttet af vores kvalitetsbevidsthed og indarbejdede kvalitetsprocedurer – får mulighed for at gøre deres bedste over for hver eneste kunde.
Og fordi vi har det så godt sammen, at den positive, professionelle stemning på vores kontorer gør det sjovt at gå på arbejde. Sjovt at servicere vores kunders kunder og gøre dem glade.
Det smitter af på vores stemmer.
Kundeansvarlig / servicekonsulent hos TopCall (fuldtid)
Vi søger en kundeansvarlig med struktur, empati og blik for den gode dialog.
Indlæser ansøgningsskema